Hop til indhold

Anmeld skade på din ulykkesforsikring

Sådan anmelder du din skade

  1. Log ind med MitID og vælg din ulykkesforskring Husk, at det er dig der købt forsikringen, hvis MitID som skal bruges.
  2. Oplys om skaden Fortæl os hvad og hvordan det er sket.
  3. Upload relevante dokumenter eller billeder  Det er ikke et krav, men hvis skadestuen, sygehuset eller lægen har udleveret en udskrift af din journal, må du gerne vedhæfte denne.
  4. Bekræft dine oplysninger Når du har gennemført din anmeldelse vil du modtage en bekræftelse på mail.

Undervejs kan du altid gemme dine oplysninger og fortsætte anmeldelsen senere.

Når du har anmeldt skaden

  1. Vi ringer til dig inden for 1-3 hverdage. 
  2. Når vi kontakter dig, vil du ofte få afklaret, om din skadesag er dækket af forsikringen, men i nogle tilfælde, vil vi have brug for flere oplysninger fx fra en læge eller fra dig.
  3. Afhængig af din skade vil det typisk foregå sådan, at vi sørger for praktikken og derefter bliver du kontaktet af behandlingsstedet.

Varigt mén

For at vi kan vurdere, om ulykken har givet varigt mén, skal du være færdigbehandlet, og skaden skal være stabil. Vores erfaring viser, at der går cirka et år fra ulykken til skaden er stabil. Vi sørger for at følge op og kontakter dig efter et år.

Ofte stillede spørgsmål til ulykkesforsikring

Hvad dækker ulykkesforsikringen - og hvad dækker den ikke?

Det kan være svært at forstå, hvad ulykkesforsikringen dækker - og hvad den ikke dækker. Derfor har vi samlet et par eksempler, så du ikke bliver skuffet over at anmelde en skade, som vi må afvise, fordi den ikke falder indenfor ulykkesdefinitionen.   

Eksempler på hvad ulykkesforsikringen dækker

  • Du kommer for tæt på en kantsten, så du vælter på cyklen og brækker armen.
  • Du spiller fodbold og bliver tacklet, så du får en knæskade.
  • Du går på fortovet, men snubler over en ujævn flise, så du falder og slår tænderne ned i fliserne, hvorved du får en tandskade. 
  • Du påkøres af en anden bilist, som overser dig, da du skal foretage et sving.
  • Du snubler ned af trappen og forstuver anklen.

Eksempler på hvad forsikringen ikke dækker 

  • Du bukker dig ned for at samle noget op fra gulvet og får ondt i ryggen
  • Du har overbelastet dine knæ ved hårdt arbejde
  • Du sætter dig ned på hug og får ondt i dit knæ
  • Du vågner om morgenen og har ondt i din skulder
  • Du besvimer på grund af sygdom, falder og slår tænderne ned i gulvet, hvorved tænderne bliver skadet (er dækket, hvis du har tegnet Ulykke Sygdom)
  • Du har drukket alkohol eller indtaget stoffer
Hvad er en ulykke?

En ulykke er en pludselig hændelse, som giver en skade på dig. Det kan fx være, at du snubler over en kantsten og falder og brækker armen. I forbindelse med genoptræning har du brug for behandling hos en fysioterapeut. Det kan vi hjælpe med. Hvis det alligevel ender med, at du har fået varige skader efter ulykken, kan du få erstatning for varigt mén. Se mere under spørgsmålet Hvad er mén?

Almindelige bevægelser, som du udfører i din dagligdag, er ikke en ulykke. Heller ikke selvom du pludselig får ondt af at udføre dem. Der er altså ikke tale om en ulykke, hvis du fx bukker dig ned for at samle noget op fra gulvet og pludselig får ondt i ryggen. 

Hvad er mén?

Efter en skade kan man få varige helbredsmæssige følger også kaldet et varigt mén. Et varigt mén varer resten af livet. Jo mere alvorlig eller omfattende følgerne er efter en skade, jo højere er méngraden.

Méngraden defineres som 0-100 %. Jo højere méngrad, jo højere erstatning. Med vores ulykkesforsikring får du erstatning fra 5 % mén eller derover. Erstatningen beregnes ud fra forsikringssummen på policen. Får du fx en knæskade, der fører til et varigt mén på 5 %, vil du få udbetalt 5 % af din forsikringssum. Ved en forsikringssum på 1,5 mio. kr. vil erstatningen altså betyde, at du får 75.000 kr. udbetalt.

Méngraden kan først vurderes, når du er helt færdigbehandlet, og tilstanden ikke ændrer sig længere. Der går ofte op til et år efter ulykken, før det er muligt.

Vi vurderer méngraden ud fra oplysningerne i dine journaler, en funktionsattest (det er en test der vurderer din funktionalitet efter 1 år) eller en speciallægeerklæring. Méngraden fastsætter vi efter den vejledende méntabel fra Retsinformation.

Se méntabellen på Retsinformation.dk.

Hvor lang tid går der, før jeg får svar på min anmeldelse?

I de fleste tilfælde går der cirka 1 år, fra skaden er sket, til du får den endelige afgørelse og en eventuel erstatning udbetalt.

Skadens påvirkning og de varige mén, du har fået af skaden, kan nemlig først vurderes, når din tilstand er stabil, og behandlingen er afsluttet. Det er din læge eller hospitalet, som afgør dette, men ofte går der cirka 1 år, fra ulykken skete.

Behandling efter skade

Ulykkesforsikringen dækker behandlingsudgifter i forbindelse med skader. Fx hvis du får brug for behandling hos en fysioterapeut efter et styrt på cykel. Du kan få dækket følgende behandlinger:

  • Fysioterapi
  • Kiropraktor
  • Psykologbehandling
  • Akupunktur og zoneterapi
  • Kranoi sakral
  • Osteopati og behandlende massager
Kan jeg få oplysninger om min ægtefælle eller barns sag?

Vi må ikke udtale os om andre personers forsikringer, fx din ægtefælles eller voksne barns, fordi der er tale om personfølsomme informationer. 

Vedkommende kan give os lov til at tale med andre om skaden ved hjælp af en fuldmagt. Den kan du downloade og sende til os.

Download fuldmagt
Hvorfor bliver en strakserstatning ikke betalt med det samme?

Vi udbetaler strakserstatning så hurtigt som muligt. Før vi kan udbetale erstatningen, skal vi vurdere om skaden er af den type, der udløser straksudbetaling ved hjælp af lægelig dokumentation.

Der kan udbetales strakserstatning ved:

  • Brud på kraveben, skulder, over- og underarm, albue, håndled, mellemhånd, ryg, bækken, hofte, lår, underben, knæ, ankel og mellemfod. 
  • Helt eller delvis overrevet korsbånd, menisklæsion og total overrevet akillessene. 

Der udbetales ikke strakserstatning ved brud på fx fingre, tæer eller ribben.

Log ind og se om du har tilvalgt straksdækning på din forsikring
Dækker ulykkesforsikringen tandskader?

Ja, med vores ulykkesforsikring får du også dækket udgifter til tand- og tyggeskader, herunder også skade på tandproteser. Vær opmærksom på, at hvis tandens tilstand i forvejen fx var svækket, kan erstatningen blive nedsat eller helt bortfalde.

Forsikringen dækker også for børn, hvis dit barn i en ulykke slår tænderne - og efter barnet er fyldt 18 år får brug for behandling af tandskaden. For børn dækker vi udgifter til den endelige behandling indtil barnet fylder 25 år.

Log ind og anmeld skade
Graviditet og ligebehandling

Hvis du i forbindelse med en graviditet eller fødsel har undladt at anmelde en skade til os eller har oplevet at få begrænset dækning, vil vi meget gerne høre fra dig. 

Kontakt os