Gjensidige i Danmark
Gjensidige koncernen har hovedkvarter i Norge og filialer i Danmark, Sverige og Baltikum
Den danske forretning
Segment Danmark omfatter koncernens virksomhed i det danske privat-, erhvervs- og kommunale marked. Gjensidige har egen distribution i disse markeder, og distribution via en række samarbejdspartnere og mæglere. Vi er en veletableret aktør i det danske marked og er det 4. største selskab målt ud fra markedsandel.
Hovedprodukter
- Bilforsikringer
- Ejendomsforsikringer
- Ansvarsforsikringer
- Sundhedsforsikringer
- Ulykkesforsikringer
- Landbrugsforsikringer
- Fritidsforsikringer
Distribution
Gjensidige distribuerer skadeforsikringsprodukter i Danmark gennem vores eget salgsapparat og i samarbejde med partnere. Herudover sælger vi privatprodukter via en række samarbejdspartnere særligt indenfor rejseagenter, mobiltelefoniselskaber, bil- og boligdistribution. Privatmarkedet i øvrigt betjenes direkte via salgscentre og internet.
I det danske erhvervsmarked foregår salget i samarbejde med mæglere, telefoncentre og egne assurandører i markedet for små og mellemstore kunder og landbrugskunder.
Distribution i det kommunale marked foregår enten direkte eller via mæglere. Markedet er i stor grad baseret på udbudsrunder.
Fremtidsudsigter
Det danske skadeforsikringsmarked er relativt konsolideret og præget af både stærk konkurrence og højt pres på pris. For at skabe yderligere lønsomhed prioritere Gjensidige koncernen at styrke salgseffektiviteten og kundeloyaliteten, forbedre prisfastsættelsesmodeller og videreudvikle partnerstrukturen i den danske virksomhed.
Vi vil arbejde med yderligere omkostningseffektivisering gennem digitalisering og automatisering. Forenkling af forretningsmodellen, organisationen, produkter og processer er væsentlig for at opnå en endnu mere effektiv drift. Implementering af et nyt kernesystem - påbegyndt i 2019 - vil være et væsentligt bidrag til dette arbejde.
Gjensidige vil søge muligheder for vækst i Danmark - både organisk og gennem værdiskabende opkøb.
Landechef i Danmark
Gjensidige i Danmark er organiseret nordisk og har en dansk landechef:
Iason H. JohannessenSend en mail til Iason
Koncernledelsen
Koncernchef, Geir Holmgren, står i spidsen for koncernen og koncernledelsen. Koncernledelsen består af personer med forskellig baggrund og lang erhvervserfaring i Gjensidige og andre selskaber. Du kan se billeder af medlemmerne og læse mere om koncernledelsen på gjensidige.no
Koncernledelsen går forrest og udstikker kursen for koncernen.