Hop til indhold

Ansvarsforsikring

Ansvarsforsikring beskytter dig og din husstand mod økonomiske krav, hvis uheldet rammer. Fra flyvende fodbolde til spildte kaffekopper – vi tager os af det! 

Hvad er en privat ansvarsforsikring?

Privat ansvarsforsikring er din redning, når du (eller ungerne) ved et uheld ødelægger noget, der ikke er dit. Med andre ord sikrer ansvarsforsikringen dig, at du ikke står alene med regningen, hvis du utilsigtet kommer til at forvolde skade på en anden person eller deres ejendele.  En privat ansvarsforsikring kan fx hjælpe, hvis: 

  • Du taber en pakke på gaden, som en person snubler over. 
  • Dit barn kaster en bold, der smadrer naboens vindue. 
  • Du er på besøg hos en ven og spilder rødvin på deres nye tæppe. 

I disse situationer kan du blive ansvarlig for store erstatningskrav, som kan være noget nær umulige at dække ud af egen lomme. Men med vores ansvarsforsikring kan du sove trygt om natten. 

Hvorfor er en privat ansvarsforsikring vigtig?

Mange tænker: "Det sker ikke for mig," men uheld har det med at dukke op, når man mindst venter det, og de kan koste dyrt. Her er ansvarsforsikringen din bedste ven! Her er de vigtigste grunde til, hvorfor en ansvarsforsikring kan være afgørende: 

1. Økonomisk beskyttelse

Uheld kan i nogle tilfælde stille dig overfor for store erstatningskrav, som kan påvirke din økonomi i mange år fremover. En privat ansvarsforsikring sikrer, at du ikke skal smadre opsparingen eller optage et lån – vi tager os af regningen, så du kan slappe af

2. Juridisk dækning

Hvis der opstår en tvist om dit ansvar, kan en retssag være nødvendig. Det kan betyde høje advokat- og sagsomkostninger. Ansvarsforsikringen dækker disse omkostninger, så du får den nødvendige juridiske støtte uden ekstra udgifter.

3. Ro i maven

At have en ansvarsforsikring giver dig ro i sindet, fordi du er sikret dækning t i tilfælde af en ulykke. Har du ansvarsforsikring hos os, har du altså frihed til at leve dit liv uden at bekymre dig om uforudsete hændelser.

Hvem har brug for en privat ansvarsforsikring?

Kort sagt: Alle - uanset din livssituation, er der risiko for, at du kommer til at gøre skade på andre. Langt sagt: Der er selvfølgelig nogle, der især kan have gavn af en privat ansvarsforsikring. Se nogle eksempler her: 

 

Familier

Kan du nikke genkendende til børn, der tester grænserne for, hvad der kan gå i stykker, eller en hund med lidt for meget energi? Så kan en ansvarsforsikring blive din bedste ven! Ansvarsforsikringen dækker, hvis legen tager en uventet drejning.

Ejere af fast ejendom

Hvis du ejer en bolig, er der en risiko for, at gæster eller besøgende kan komme til skade på din ejendom. Du kan blive holdt ansvarlig for disse skader, hvilket kan medføre betydelige omkostninger.

Lejere

Selvom du ikke selv ejer det tag, du har over hovedet, kan du stadig være ansvarlig for skader, der opstår i dit hjem. En ansvarsforsikring dækker disse skader, så du ikke behøver at betale ud af egen lomme.

Aktive personer

Hvis du ofte er udendørs, dyrker sport eller deltager i fritidsaktiviteter, er der større risiko for uheld. En ansvarsforsikring sikrer, at du er beskyttet, uanset hvor du befinder dig.

Hvad dækker en privat ansvarsforsikring?

Ansvarsforsikringen har din ryg i situationer, hvor du kan blive holdt ansvarlig for skader på personer eller ting. Her er nogle af de mest almindelige dækninger:

Skader på andre

Hvis du ved et uheld gør skade på en anden person, dækker forsikringen de omkostninger, der er forbundet med fx behandling, tabt arbejdsfortjeneste og evt. smerte- og svieerstatninger.

Skader på ting

Hvis du forvolder skade på andres ejendom, fx smadrer en rude eller ødelægge en dyr vase, dækker forsikringen omkostningerne for reparation eller erstatning. 

Juridiske omkostninger

Hvis der opstår en retssag som følge af en skade, du er ansvarlig for, dækker forsikringen omkostningerne til advokater, retssager og evt.domme mod dig.

Hvad dækker en privat ansvarsforsikring ikke?

Selv om en ansvarsforsikring dækker det meste, er der stadig et par huller, du ikke kan smutte igennem. Vær opmærksom på, at ansvarsforsikringen ikke dækker: 

Forsætlige handlinger

Skader, der er gjort med vilje. Dette gælder både skader på personer og ting. Ansvarsforsikringen dækker heller ikke skaden, der sker som følge af selvforskyldt beruselse.

Professionelle aktiviteter

Skader, der sker i forbindelse med udøvelse af arbejde eller lignende erhverv. Til dette formål skal du have en erhvervsansvarsforsikring.

Motorkøretøjer og firbenede venner 

Skader, der opstår ved brug af motor-køretøjer, fx biler, motorcykler eller både. Disse skal dækkes af en specifik ansvarsforsikring til køretøjer. Det samme gælder, hvis din hund er skyld i et uheld. Disse skader bliver dækket af en specifik hundeansvarsforsikring  

Hvordan vælger jeg den bedste ansvarsforsikring for mig?

Der er flere faktorer, du bør overveje for at sikre, at du får den dækning, du har brug for. Det er en god idé at: 

Vurdere din risiko

Tænk over hvilke aktiviteter du deltager i, og hvordan din situation er. Hvis du har børn, kæledyr eller ofte er udendørs, kan din risiko fx være højere, og en forsikring med mere omfattende dækning nødvendig. 

Sammenligne dækninger

Undersøg de forskellige ansvarsforsikringer, der er tilgængelige på markedet. Se hvad de dækker, og om der er nogen undtagelser, du bør være opmærksom på.

Vælge en passende dækning

Du bør sikre dig, at forsikringen dækker tilstrækkeligt. Sørg for, at dækningsbeløbet er højt nok til at dække de mest alvorlige skader, der kunne opstå. 

Overveje selvrisikoen

Selvrisikoen er det beløb, du selv skal betale i tilfælde af en skade. For de fleste ansvarsforsikringer, kan du selv vælge, hvor høj din selvrisiko skal være. Vær dog opmærksom på, at du skal have luft i din økonomi til at kunne betale dette beløb til enhver tid - man kan nemlig sjældent nå at spare op, når skaden pludselig sker.

RELATEREDE ARTIKLER

Indboforsikring til unge og studerende

Få en indboforsikring, der passer til dit budget og behov. Vi passer på dine ejendele, hvor end du bor.

Hvad dækker indboforsikring?

Det kan være uoverskueligt at danne sig et overblik over, hvad din indboforsikring egentlig dækker. Bliv klogere på det her.

Få den bedste dækning til den rette pris hos os

Find ud af, hvad en indboforsikring koster hos hos. Læs vores guide om indboforsikrings pris, og få et tilbud, der passer til dine behov.