Hop til indhold

Forsikringer til din virksomhed

Du behøver ikke være ekspert i forsikring - for det er vi. Vores dedikerede DI Byggeri team er klar til at hjælpe dig med en skræddersyet løsning til netop din virksomhed. Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Ring 70 26 16 60.

Til driften af din virksomhed

Autoforsikring

Autoforsikringen kan sikre både erhvervsbiler, arbejdsmaskiner, trailere og skurvogne.

I kan vælge mellem

  • Ansvar, dækker skader i forårsager på andres biler
  • Kasko inkl. brand, dækker skader på jeres egne biler
    • Fastpræmie - forsikring uden bonusregulering ved hver skade.

Ansvarsdækningen er lovpligtig også på selvkørende maskiner, uanset om de er indregistreret eller ej.

Ansvarsforsikring

Erhverv- og produktansvarsforsikringen sikrer din virksomhed økonomisk, hvis virksomheden bliver gjort ansvarlig i en erstatningssag. Det gælder fx hvis en  ansat ved et uheld forårsager skade på andre personer eller andre personers ting og får tilkendt erstatningsansvar.

Erhvervansvarsforsikringen dækker erstatninger for skader, der opstår under arbejdets udførelse, mens produktansvarsforsikringen dækker erstatninger for skader på personer eller ting, som opstår efter arbejdets aflevering og som skyldes fejl i det leverede.

Forsikringen dækker i udgangspunktet ikke skader, der sker på lånte eller lejede genstande, på bygningsdele der arbejdes på eller skader på eget arbejde.

Bygningsforsikring

Bygningsforsikringen dækker virksomhedens egne erhvervsejendomme anvendt til jeres eget erhverv.

Bygningsforsikringen kan tilpasses jeres behov, men dækker

  • Bygningsbrand
  • Anden bygningsbeskadigelse (ABB)
  • Insekt og svamp
  • Rørskade
  • Skade på glas og sanitet

Derudover er det følgende også dækket af forsikringen

  • Huslejetab
  • Husejeransvar, dog kun hvis ABB er valgt
  • Restværdierstatning
  • Erstatning for forøgede byggeudgifter
  • Omkostninger til oprydning
  • El-skade
Byggeskadeforsikring

Byggeskadeforsikringen dækker udgifter til

  • konstatering af byggeskade fx juridisk og teknisk bistand
  • udbedringen af væsentlige byggeskader både fra projekteringen og selve udførelsen
  • genhusning og opbevaring af privat indbo i indtil 1 år, mens fejlen bliver udbedret

Byggeskadeforsikringen dækker også selvom den ansvarlige professionelle bygherres virksomhed stadig findes. 

En byggeskadeforsikring gælder fra det tidspunkt, hvor boligen bliver overdraget til ejeren, eller når den første beboer officielt flytter ind og 10 år frem, hvis ejeren af en privat bolig opdager og får udbedret væsentlige byggeskader, som skyldes konstruktionsmæssige fejl og mangler ved opførslen af byggeriet.

Erhvervsforsikring

Denne forsikring er tilpasset behovene hos stort set alle DI Byggeris håndværksvirksomheder.

Forsikringen omfatter virksomhedens løsøre, dvs. maskiner, kontor- og it-udstyr, inventar, varelagre samt øvrigt driftsudstyr.

Forsikringen dækker bl.a. 

  • brandskade
  • storm- og vandskade
  • indbrudstyveri
  • all-risksskader (maskinkasko)
  • kortslutningsskader i kontorudstyr, herunder it-udstyr
  • udskiftning af låse

Forsikringen dækker også udgifter til

  • driftstab
  • oprydningsomkostninger, herunder forureningsbekæmpelse
  • udgifter til genfremstilling af arkiver, kartoteker og tegninger m.m.

Forsikringen kan også udvides til at omfatte simpelt tyveri af entreprenørmateriel. Forsikringen dækker også kravene til forsikring af svendeværktøj, som omtales i Træ og Industrioverenskomsten.

Entrepriseforsikring

Forsikringen omfatter alle de byggeopgaver, virksomheden påtager sig og dækker skaderne på virksomhedens eget arbejde, herunder tyveri af byggematerialer, som din virksomhed har leveret og som befinder sig på byggepladsen. Forsikringen dækker yderligere hærværk på materialer og arbejde.

Forsikringen dækker skade opstået på byggematerialer, når de er under indenlandsk transport samt skade på bygherrens eksisterende bygninger. Forsikringen dækker ikke brand- og stormskader samt underentreprenører. Denne forsikring bliver kun udbudt af Gjensidige.

Fordele ved den løbende entrepriseforsikring:

  • Dækker løbende i hele forsikringsperiode
  • Hver enkel entreprise skal ikke oplyses
  • Tyveridækning af materiale under "åben himmel"
  • Hærværksdækning
  • Skade på eksisterende bygning er omfattet 

Entrepriseforsikringen kan kun købes, hvis erhvervs- og produktansvarsforsikring også er tegnet hos Gjensidige.

Kriminalitetsdækning

Kriminalitetsdækning sikrer virksomheden mod økonomisk kriminalitet begået ukendt gerningsmand fx netbanksindbrud eller økonomisk kriminalitet begået af en ansat. Dækningen sikrer både mod underslæb og ansattes økonomiske kriminalitet overfor virksomhedens kunder.

Bemærk, at kriminalitetsdækningen kun kan købes sammen med ansvarsforsikringen.

Til dine medarbejdere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikringer er lovpligtig for alle virksomheder, der har ansatte - uanset ansættelsens varighed og lønaftaler.

Arbejdsskadeforsikringen giver erstatning for de mén, en ansat kan pådrage sig som følge af en arbejdsulykke.

Er indehaveren også dækket?

I A/S og ApS er indehaveren også omfattet af arbejdsskadeforsikringen.

I I/S og i personligt ejede virksomheder kan indehaveren og evt. medhjælpende samlever også forsikres med en arbejdsskadeforsikring.

HelbredJob

HelbredJOB er en behandlingsforsikring, der giver de ansatte hurtig adgang til behandling af skader:

Operation og hospitalsophold I forbindelse med operation eller anden behandling på hospital dækker forsikringen lægeligt rimelige og nødvendige udgifter. Kræver henvisning fra læge. Rejseomkostninger og rejseservice Hvis du af medicinske årsager ikke kan transportere dig selv, dækker forsikringen rimelige og nødvendige udgifter til transport og ophold.

Ergoterapi efter operation  Forsikringen dækker indtil 10 ergoterapibehandlinger.

Rekreation  Rekreation (genoptræning og fysioterapi) efter en operation dækkes i op til 3 måneder.

Genoptræning efter operation Speciallægeordineret genoptræning hos fysioterapeut og kiropraktor (normalbehandlinger) efter en operation bevægeapparatet, dækkes i op til 24 måneder.

Medicin Dine udgifter til medicin er dækket i op til 2 år

Medicinske hjælpemidler HelbredJOB dækker rimelige og nødvendige udgifter til midlertidige lægeordinerede hjælpemidler.

Sundhedsforsikring

Sundhedsforsikringen giver den ansatte adgang til hurtig behandling og diagnosticering hos fx speciallæger og fysioterapeuter. Men en sundhedsforsikring giver også adgang til forebyggende behandlinger, så dine medarbejdere undgår at skulle sygemeldes i længere perioder. 

Med sundhedsforsikringen kan i springe lange ventelister over hvis du, dine medarbejdere eller din familie bliver alvorligt syg og har brug for undersøgelse og behandling.

Ulykkesforsikring

Ulykkesforsikringen dækker ansatte ved ulykker og kan fx give erstatning til den ansatte, hvis ulykken giver vedkommende varige mén. Forsikringen dækker også behandlingsudgifter fx i forbindelse med tandskade.

Forsikringen kan også udvides til at dække den ansattes familie.

Ved ulykker i arbejdstiden, hvor skadelidte er omfattet af både ulykkesforsikring og arbejdsskadesikring, vil der kunne opnås fuld erstatning fra begge forsikringer.

Er du uddannet energivejleder? Få styr på forsikringen

Læs mere om uddannelsen hos DI Byggeri eller kontakt os for at høre mere om mulighederne for at forsikre dig.

DI Byggeri tilbyder medlemmerne en uddannelse som energivejleder. 

Som energivejleder skal man være opmærksom på det erstatningskrav, der kan opstå, hvis det viser sig, at den besparelse som kunden er stillet i udsigt ikke opnås. Hvis en kunde fx stilles i udsigt at en investering i ekstra isolering kan tjenes hjem i løbet af 10 år, men tilbagebetalingstiden viser sig at være 15 år, får kunden et økonomisk tab. Det økonomiske tab vil kunden med rette kunne rejse som et erstatningskrav overfor energivejlederen.

I alle forsikringsselskabers normale vilkår for Erhvervs- og produktansvarsforsikring fremgår, at forsikringen ikke dækker formuetab, hvorfor kravet ikke vil kunne dækkes af forsikringen. Men hos Gjensidige kan du få adgang til en forsikring, der dækker netop dette, så du kan vejlede om bedre energiløsninger hos kunderne helt uden bekymring.

Vil du have hjælp?

Vores dedikerede DI Byggeri team er klar til at hjælpe dig med at forstå dit forsikringsbehov og give dig et uforpligtende tilbud.

Værktøj i solen

Ikke medlem endnu?

Bliv medlem af DI Byggeri og få adgang til de særlige fordele.